Op til og især under Black Friday kan det være meget hektisk. Der sker en masse forskellige ting inden for markedsføringen, der skal justeres priser, der skal måske jongleres med ekstra bemanding i butikkerne og meget mere.

Derfor kan det også glippe med de rette priser en gang imellem, og hvad gør man så?

Lovgivningen er på sin vis tydelig nok, men der er tilfælde, hvor det ikke er helt så klart, hvilken pris en given vare egentlig bør ende på.

Derfor er det en god ide at være opdateret på lovgivningen for at vide, hvor du står, og hvad dine rettigheder er. Det gælder i øvrigt også de butikker, der skal til at geare op til Black Friday.

Hvis butikken har skrevet en pris, gælder den pris

Den pris en butik har sat på en vare, har forbrugeren som grundregel krav på at få varen til. Det er i og for sig simpelt nok, og det giver også god mening. Søren V. Andreasen, der er advokat i Favrskov, forklarer på sin blog, at butikken er bundet af den pris, som butikken selv har tilbudt varen til – altså prisen skrevet ved varen.

Loven er lavet for at beskytte forbrugeren, så butikker ikke kan skilte med en pris og så smide en masse gebyrer og afgifter på bagefter. Butikken skal oplyse forbrugeren den rigtige pris, og så er den i og for sig ikke længere.

Kaster vi os ud i et eksempel, så tænk på en butik, der har sat en bestemt designertaske til salg for 2.499 kroner. Den ansatte kom dog til at trykke forkert, da prisskiltet skulle skrives ud, fordi prisen skulle egentlig have været på 2.799 kroner – en fejl man kan lave i skyndingen.

Kunden kommer forbi og ser prisen på 2.499. Kunden tænker, at den taske til den pris er for godt at sige nej til, men ved kassen får kunden at vide, at prisen er 2.799 kroner, som jo var planen fra start.

Her vil kunden med meget stor sandsynlighed kunne holde på, at han eller hun skal have den for 2.499 kroner, ligesom der står på skiltet i butikken.

Man skal dog have hovedet med og være i god tro

Black Friday

Som Søren V. Andreasen skriver på sin blog, er der dog undtagelser, hvor forbrugeren ikke kan forvente at få en vare til den tilbudte pris. Man skal nemlig, sagt lidt firkantet, tænke sig om og bruge sin sunde fornuft.

Forbrugeren skal nemlig handle i god tro. Det betyder, at man som forbruger oprigtigt skal tro, at prisen på varen er, som den bliver tilbudt.

Hvis nu tasken fra det foregående eksempel var blevet sat til salg med en anden slåfejl, var det en anden historie. Tænk nu hvis tasken blev sat til salg i butikken for 2,799 kroner og ikke 2.799 kroner.

I stedet for op et punktum, som bare skal gøre det lettere at læse tallet, er en medarbejder kommet til at trykke på kommaknappen, så prisen for denne designertaske nu er på lidt under 3 kroner.

Her skal forbrugeren være i stand til at tænke selv og vide, at en designertaske nok ikke koster det samme som en halv liter mælk. Det er noget af det, advokaten fra Favrskov, fortæller, at Forbrugerklagenævnet tager med i vurderingen om, hvorvidt en forbruger har krav på en vare til den tilbudte pris.

Derudover er der andre parametre, som lægger sig op ad denne brug af sund fornuft, som kan pege i retning af god eller ond tro hos en forbruger. Deriblandt hvor mange varer, forbrugeren har købt (ville man normalt købe 8 designertasker af samme model?), hvor stor prisforskellen er på butikkens intention og det tilbudte (tror du, det er meningen, at de vil sætte det B&O fjernsyn ned med 50.000 kroner?), og om man sædvanligvis kender prisen på varen (den koster nok ikke 12 gange mindre end de tilsvarende, vel?).

Black Friday gør forvirringen større

Den sidste ting advokat Søren V. Andreasen nævner i den forbindelse, er dog interessant i forhold til Black Friday.

Forbrugerklagenævnet tager nemlig også med i vurderingen, om der har været annonceret med tilbud, udsalg, rabat eller noget andet i samme boldgade.

Og hvis der er noget, butikker kan finde ud af op til Black Friday, så er det at reklamere med deres tilbud, hvor man kan spare uhyrlige summer. Både i butikkerne, på nettet, i fjernsynet og i radioen bliver der reklameret med udsalg, når det trækker op til den store dag.

Det betyder ikke, at man er på sikker grund, hvis man spotter noget, man mistænker kunne være en forkert sat pris – tværtimod.

Opfordringen er at tænke sig godt om, så man ikke skal ud i en længerevarende strid mod en butik, der holder på, at de ikke skal sælge dig den pågældende vare til den forkerte pris.

Spørg hellere, om priserne virkelig er så lave – det kunne jo være, butikken siger ja!