Black Friday er forbrugernes fest, hvor der er mulighed for at spare mange penge, når butikker og webshops giver store rabatter på en stor del af deres varer. De mange rabatter på både webshops og i fysiske butikker kan være svære at overskue.

Mange virksomheder kører med tilbud på de samme produkter, så det handler om at være sikker på, at man får den billigste pris og derved den største besparelse.

1.      Lav en liste

Det kan være svært ikke at lade sig rive med og blive købelysten, når man ser de mange gode tilbud, som følger med på Black Friday. Af den årsag kommer man tit hjem med mere, end man egentlig har brug for. Det kan derfor være en god idé at lave en liste over de konkrete ting, man har tænkt sig at kigge efter. Så er man nemlig ikke helt så tilbøjelig til at lade sig friste, og det virker samtidig mere overskueligt fordi man ved, hvad man går efter.

 

2.      Hav overblikket

Listen er den sikre vej til et bedre overblik over sine potentielle indkøb på Black Friday, men der findes altså også andre metoder, man kan tage i brug for at skabe et godt overblik.

Hvis man shopper på nettet, kan det være en god idé at danne sig et overblik over de webshops, som man finder interessante. Man skal kigge efter de gode rabatter på de produkter, som man står og mangler til julegaver eller til sig selv.

3.      Fragtomkostninger og returpolitik

Hvis man shopper på nettet på Black Friday, er det vigtigt, at man er opmærksom på fragtpriser og om man kan sende varerne retur, hvis de alligevel ikke falder i smag. Mange webshops har fri fragt hvis man køber over et bestemt beløb, mens andre har fuldstændig fri fragt. Der findes dog også nogle undtagelse, så det kan være en god idé at undersøge den konkrete webshops fragtpolitik. Hvis man skal betale meget i fragt, kan man ende med ikke at spare noget på den lange bane, og så kunne man ligeså godt have købt varen i en fysisk butik eller på en helt almindelig dag.

4.      Gode råd

  • Tilmeld dig nyhedsbreve forinden
  • Hold øje med tilbudsaviser
  • Følg dine foretrukne butikker og webshops på sociale medier såsom Facebook og Instagram
  • Hold et vågent øje med de fysiske butikker i nærheden af dig
  • Hold øje med hjemmesider der sammenligner priser som eksempelvis PriceRunner
  • Sig klar ved din computer eller smartphone til midnat

Det handler om at planlægge og være tålmodig samt ikke at lade sig rive med af de billige priser og de mange købelystne mennesker. Hvis du finder en ting, som ikke står på din liste, så sker der altså intet ved at købe det alligevel. Hvis du kommer hjem, og ikke kan bruge det eller fortryder, har man som regel gode returrettigheder, hvor man kan få refunderet pengene. Hvis impulskøbet derimod falder i god smag, er det jo bare endnu et godt kup på Black Friday.